"Forestil dig at man kan bruge solens stråler til at lave lave en slags kunstig benzin. Det er håbet, det er drømmen", siger danske Jens Nørskov.
Vi står midt i den californiske hede ved Stanford Universitys forskningscenter, hvor man blandt andet forsker i udvikling af nye energiformer.
Gøre som planterne
Jens Nørskov er dansker og en af verdens førende forskere på sit område.
"Vi skal gøre ligesom planterne, men gøre det endnu bedre. Faktisk ville planterne f.eks være endnu bedre til at opfange solens stråler, hvis de var sorte - om end det jo ikke ville være så kønt", siger han.
Potentielt revolutionerende
Jens Nørskov leder et multimillionprojekt, betalt af den amerikanske regering, der arbejder på at udvikle kunstig benzin.
Det sker ved at opfange solenergi gennem en kunstig fotosyntese for så opbevare energien i en form, der ligesom benzin er transportabelt.
Metoden kaldes PEC (Photo-Electrical Water Splitting), og noget af forskningen foregår i samarbejde med danske Danmarks Tekniske Universitet, hvor Jens Nørskov også er hentet fra.
Konceptet er potentielt revolutionerende, og efterspørgslen er enorm.
Kampen om energien
Vi har nu rundet 7 milliarder mennesker på kloden. Det betyder et yderligere pres på verdens i forvejen skrøbelige energiressourcer. Man har længe vist, at de fossile brændstoffer ikke varer evigt. Og afbrænding af olie og benzin med til at øge den globale opvarmning.
Allerede nu handler en stor del af verdens kriser og krige om adgang til olie og benzin. Oliepriserne er steget betragteligt de seneste år. Tesen om, at den, der kontrollerer olien kontrollerer verden, er mere sand end nogensinde.
En game changer
Kunstig fremstillet benzin ville med et trylleslag forandre denne realitet, minimere ressource-kampen i flere af verdens brændpunkter, og være med til at sikre forsat global vækst uden at hæve CO2-udledningen, der er med til at forårsage global opvarmning.
Den vil være en såkaldt game changer.
Der er dog stadig langt til målet.
Gennembrud er år væk
"Vi er jo slet ikke sikre på, at vi kan gøre det i praksis. Vi er blevet meget klogere, og dele af processen mestrer vi nu. Vi søger efter den perfelte katalysator, men det er en langsommelig proces, og det endelige gennembrud er år væk", siger Jens Nørskov.
Direktøren for det prestigefulde forskningscenter SLAC ved Stanford University, Persis Drel, er dog ikke i tvivl om projektets udkomme.
"Det her er allerhøjeste prioritet. Allerede de biprodukter af den forskning, Jens og hans hold har foretaget, vil være med til at ændre vores tilgang til energiudvikling. Jeg er overbevist om, at vi på et tidspunkt kan annoncere et gennembrud af dimensioner."
Fokus på forskning - ikke på priser
Belønningen, hvis det lykkes, er betragtelig. Både hvad angår angår anerkendelse, priser og betaling.
Det scenarie vil Jens Nørskov dog overhovedet ikke høre tale om.
"Jeg håber, vi kan bidrage en smule til denne vigtige forskning. Gennembruddet vil komme ved sammenlægning af forskning fra mange steder i verden. Jeg funderer slet ikke over muligheden af at vinde store priser".
En dansker i front
Men Camilla Rygaard-Hjalsted, leder af Innovation Center Denmark i Californien fremhæver alligevel den danske forsker.
"Det er utrolig flot, at vi har en mand med helt fremme i det her felt. For vi må konstatere, at det bliver sværere og sværere, at gøre sig gældende på et område der satses enormt på - ikke bare her i Californien men globalt."
"Vi håber, at Jens Nørskovs succes kan bane vejen for mere dansk deltagelse i den højteknologiske revolution i Silicon Valley og resten af Californien".
Der er lang vej hjem, og der er konkurrenter med andre spændende metoder.
Men drømmen om ren, transportabel energi kan vise sig at blive løst af en dansker i USA.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar